Solen skinnede over bymidten i Herlev onsdag eftermiddag, hvor flere end 100 interesserede motionister prøvede kræfter med by-orientering - mange for første gang.

Løbet var det tredje af seks, som DOF arrangerer sammen med lokale klubber, kommuner og Kulturmetropolen i hovedstadsområdet frem mod Veteran-VM i juli.

Formålet er at bruge mesterskaberne som anledning og løftestang til at nå ud i bycentrummer med orientering og møde borgerne, dér hvor de er.

115 havde forhåndstilmeldt sig løbet, der blot har været annonceret i tre uger - og primært som en Facebook-begivenhed. Dertil kom så et par håndfulde på dagen og nød godt af de ekstra kort, der var trykt.

Der var masser af smil på læben og sved på panden i den lille park i midten af Herlev, der udgjorde både start og mål for dagens løb, hvor deltagerne kunne vælge mellem baner på 3 og 5 kilometer.

En af deltagerne spurgte sågar højlydt sin far: "Kan vi ikke godt prøve det igen en anden gang"!

Han kan - ligesom andre interesserede - stadig nå at løbe med på de sidste tre afdelinger af by-orienteringsløb inden WMOC: 

Gladsaxe By-orienteringsløb søndag d. 24. juni kl. 13-15: https://www.facebook.com/events/210730669528869/
Ballerup By-orienteringsløb onsdag d. 27. juni kl. 17-19: https://www.facebook.com/events/189310268525413/
Værløse By-orienteringsløb lørdag d. 30. juni kl. 13-15: https://www.facebook.com/events/2220388031311089/

Tilmelding via: www.oumorienteering.com

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF