Afstemningen om titlen årets orienteringsløber 2018 efterlod ingen tvivl. Over halvdelen af de afgivne stemmer pegede på Danmarks syvdobbelte verdensmester, Maja Alm, fra OK HTF i Haderslev. "Jeg er virkeligt glad for titlen" fortæller Maja, der i disse dage forbereder sig til at rejse på højdedtræningslejr i Kenya som forberedelse til VM Cross på hjemmebanen i Aarhus sidst i marts måned.

73959123e894853ba9e705dd2e712e09 w740
Maja da sølvet på langdistancen ved VM 2018 var en kendsgerning 

Kåringen som årets orienteringsløber følger helt naturligt, efter at Maja i august sidste år blev historisk ved at vinde VM-guld på orienteringsidrættens sprintdistance for fjerde år i træk. Ved samme VM satte Maja endnu en tyk streg under, at hun behersker alle orienteringsidrættens discipliner, da hun for andet år i træk erobrede sølvet på den krævende langdistance i skovene uden for Sigulda i Letland. Blandt flere andre toppræstationer i 2018 løb Maja også det danske sprintstafethold ind til bronze ved VM. Derved kan det danske sprintstafethold møde op til VM på sprintdistance i Trekantområdet i 2020 som den eneste nation, der har vundet medalje ved samtlige verdensmesterskaber, hvor sprintstafetten har været afholdt. Ligesom Maja selv har chancen for at vinde sit femte sprintverdensmesterskab i træk, da der ikke afholdes VM på sprintdistance i 2019.

Som tidligere fortalt satser Maja primært på atletik i 2019 med det ovenfor nævnte VM Cross som næste mål. VM i atletik i Qatar september-oktober 2019 er næste store mål, før atletiksatsningen efter planen kulminerer med 5.000 meter løbet ved OL i Tokyo i 2020. Sideløbende vil Maja fortsat deltage i orienteringsløb, når planlægningen tillader det. Næste gang er efter planen deltagelse på OK Pan Aarhus stafethold ved den svenske storstafet Tiomila, der afholdes i Skåne i Sverige den 27. april. Derudover planlægger Maja at deltage ved DM Sprint i Grindsted den 25. maj. Og det er også ved DM sprint, at vi planlægger at markere kåringen af Maja som årets o-løber 2018.

Som altid har vi trukket lod blandt de mange, der har stemt på, hvem der skal være årets o-løber og den heldige vinder af et gavekort til Løberen er Eleanor Henriksen fra Horsens Orienteringsklub.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF