Der er masser af muligheder for at blive en dygtigere træner i januar. Dansk Orienterings-Forbund afholder både hjælpetrænerkurser, Træner 1-uddannelse og Træner 2-uddannelse. Træneruddannelserne har alle fået nyt indhold i løbet af de sidste par år, så indholdet er opdateret med den nyeste viden om træning af børn og unge. For første gang udbydes Træner 2-uddannelsen med to spor: cheftræner og personlig træner.

Hjælpetræneruddannelsen er rettet mod forældre, unge og andre interesserede, der skal give en hånd med i forbindelse med klubbens ugentlige børne- og ungdomstræning. Som deltager bliver man klogere på emner som opvarmning og skygning, og man bliver præsenteret for Dansk Orienterings-Forbunds udviklingsmodeller for børn og unge orienteringsløbere. Uddannelsen løber over 2 onsdage i januar i hhv. Roskilde og Silkeborg.

Træner 1 er for trænere (eller personer, der skal til at være trænere), der har ansvaret for den ugentlige træning af børn og unge i klubben. På træner 1 er der to spor: ét for børnetrænere (trænere for børn under 12 år) og ét for ungdomstrænere (trænere for unge over 12 år). Her er der især fokus på de færdigheder, som børn og unge skal lære, og hvordan man som træner formidler træningen på bedste vis.

Træner 2 er for trænere (eller personer, der skal til at være trænere), der er personlig træner for én eller flere løbere, og for trænere, der har det overordnede ansvar for klubbens træning. På træner 2 er der fokus på bl.a. sportspsykologi træning og træningsplanlægning.

Træner 1 og 2 afholdes samtidigt, over 2 weekender på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole ved Ry.

 

Læs indbydelsen til hjælpetræner her: LINK

Læs indbydelsen til Træner 1 og træner 2 her: LINK

 

Undervisning

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF